Buddhismens tre veje

Buddha Shakyamuni underviste i 45 år og nåede at give mange belæringer. Fordi mennesker er forskellige, viste han forskellige veje, som alle kan hjælpe os til at opdage vores sinds natur.
De buddhistiske belæringer kan opdeles i tre veje, den lille vej (sk. hinayana), den store vej
(sk. mahayana), og diamantvejen (sk. vajrayana).
De tre veje indeholder alle viden, meditationsmetoder og hjælpemidler til vores dagligdag. Vejene skal ikke ses som fuldstændigt adskilte; elementerne fra den store vej og den lille vej anvendes også på diamantvejen.

Det er vigtigt at forstå, at den eneste forskel på Buddha Shakyamuni og os selv er, at han har erkendt sindets natur.
I buddhismen taler vi om, at sindet er opleveren, dét der erfarer alting gennem vores krop, sanser, følelser og tanker. Oplevelsen af sindet er en erfaring, der ikke kan beskrives med ord, men hvis vi prøver at karakterisere det, finder vi frem til, at det er åbent, klart og ubegrænset. Det er åbent i den forstand, at det ikke er en ting. Det har ikke nogen form, farve, lugt, smag, vægt eller størrelse, så det kan for eksempel heller ikke være et atom, en molekyle, et partikel eller lignende. At sindet er klart betyder, at vi alle har evnen til at vide og forstå, at vi kan skelne, opleve og være bevidste. Og at sindet er ubegrænset vil sige, at det er uhindret, det har ingen begyndelse, midte eller ende, men er overalt.

Sindet er ikke født og kan ikke dø. Det kan opleve og erfare en masse, og det er ikke adskilt fra noget. Vores krop, venner, følelser og ejendele er alle forgængelige. Kroppen ældes, bliver tykkere eller tyndere, gamle celler erstattes af nye, vores venner forsvinder, nye kommer til, vores følelser ændrer sig og vores ejendele går til. Sindet er ikke betinget af noget som helst andet, heller ikke vores krop, men man kan sige, at sindet oplever gennem vores krop. Da alting er forgængeligt, er der for eksempel ikke grund til at tillægge forstyrrende følelser som vrede, tilknytning, jalousi og så videre stor betydning, og det er klogt at nyde materielle ting uden at gøre sig afhængig af dem.

Hvis man erkender sindets natur og opdager, at det er åbent, bliver man frygtløs og hviler fuldstændigt afklaret og fri i nuet. Hvis man opdager, at sindet er klart, bliver man betingelsesløst glad, og hvis man erfarer, at sindet er ubegrænset, vil man opdage, at der ikke er nogle grænser mellem vores sind, at vi i vores grundnatur er i kontakt med alt. Derfor vil der opstå en aktiv kærlighed og medfølelse med alle levende væsner, det vil sige et naturligt ønske om at hjælpe andre.