Den store vej

På den store vej lærer man om medfølelse og visdom. Medfølelse betyder et ønske om at arbejde til gavn for andre. Visdom refererer ikke til intellektuel viden og forståelse, men til en intuitiv viden om altings tomhedsnatur, det vil sige, at alt ydre som indre er forgængeligt og ikke-eksisterende i sig selv. Alt, hvad vi oplever, opstår i sindet, forandrer sig og forsvinder igen.

Medfølelse og visdom skal helst udvikles i balance. For megen medfølelse bliver let for sødt og sentimentalt, og hvis der er overvægt af visdom, bliver man kold og bureaukratisk.

I den store vejs meditationer arbejder man især med at udvikle medfølelse og visdom. Motivationen er at udvikle sig til gavn for andre, og man søger gennem meditation at få indsigt i sindets natur og derved udvikle visdom.

For at holde på det opnåede resultat, søger man på den store vej at udgå vrede. Når man udlever denne følelse, forstyrrer man sit forhold til andre, og man planter negative indtryk i sindet. Det betyder ikke, at følelsen skal undertrykkes, men at man ikke skal tage den alvorligt og handle på baggrund af den. Da dette er lettere sagt end gjort, findes der mange metoder, som man kan anvende til at arbejde med sine forstyrrende følelser og transformere dem.

Det er også centralt, at man ikke forsøger at udelukke nogen fra sin medfølelse. Uanset hvor ubehageligt en person end måtte opføre sig, prøver man at ønske vedkommende alt godt.