Diamantvejen

Diamantvejen henvender sig til folk, der har tillid til sindets natur, og som derfor opfatter både sig selv og andre som en buddha, der bare ikke har opdaget det endnu.

På diamantvejen fungerer Buddha og læreren, det vil sige lamaen, som et spejl for vores eget sind. På samme måde som et øje ikke kan se sig selv uden et spejl, kan sindet ikke se sig selv, så lamaen viser os gennem sit eksempel sindets kvaliteter. Erkendelsen handler altså ikke om at tilføre noget eller finde noget uden for os selv, men om at vi opdager vores grundlæggende natur, som er højeste fryd, frygtløshed, aktiv medfølelse og visdom.

Hvis man når den fulde erkendelse og dermed selv bliver en buddha, vil der ikke længere være nogen adskillelse mellem det, der oplever, det, der opleves, og det at opleve, og man vil vide præcist, hvad der er brug for i enhver situation og handle til størst mulig gavn for alle.

På diamantvejen arbejder man med kraftfulde meditationer, hvor man blandt andet identificerer sig med den fulde erkendelse.

I dagligdagen forsøger man at opleve verden som en buddha; fuld af muligheder, og hvor alting er spændende, alene fordi det kan ske. Andre mennesker opfatter man ikke som hjælpeløse ofre for omstændighederne, men som aktive og handlekraftige mennesker, der i deres grundnatur både kan og vil noget godt.
Dvs. at man i sin hverdag forsøger at få øje på noget positivt i enhver situation og bestræber sig på at handle i forhold til de nuværende betingelser på en måde, der kan være til gavn for flest muligt på længere sigt.
Belæringerne på de tre veje skal som sagt ikke forstås som adskilte og uafhængige størrelser. Når det ikke lykkedes for én at se alt som spændende og få øje på mulighederne, kan motivationen findes i belæringerne om medfølelse eller altings tomhedsnatur. Eller det kan være at man handler ud fra nogle af de mange råd, Buddha gav, fordi man ønsker at undgå fremtidigt besvær.

Selvom meditation spiller en stor og betydningsfuld rolle, består en buddhistisk praksis ikke alene af meditation. Den består i lige så høj grad af, at man aktivt forsøger at bruge den indsigt, man har opnået, gennem meditationen, i sin hverdag.
At være buddhist betyder kort fortalt, at man praktiserer buddhisme, hvilket vil sige, at man sætter sig ind i, hvad buddhismen handler om, at man mediterer, og at man forsøger at bruge det, man har lært, i dagligdagen.