Buddhistisk meditation

Meditation er en måde at arbejde med sindet på, som ikke er forbeholdt buddhismen.
Mange religioner og åndelige retninger har i århundreder brugt meditation som en metode til at opnå større koncentration og selvindsigt. Da de forskellige religioner har forskellige mål, er metoderne også forskellige.
Inden for buddhismen findes der også mange måder at meditere på, men målet for alle buddhistiske meditationer er altid det samme: at erkende sindets natur.

På tibetansk hedder meditation gom som betyder at gøre eller øve sig, hvilket vil sige, at man øver sig i at iagttage sindet og det, der foregår i det, uden at knytte sig til de tanker og følelser, der naturligt opstår.
Buddhistiske meditationer skal således forstås som praktiske øvelser, som kan berolige sindet og føre til en direkte erkendelse af det.

Beroligende meditation og indsigts-meditation

Meditationer kan grupperes på flere måder. En af måderne er at inddele dem i to hovedgrupper, som henholdsvis beroligende meditation (skt. shamatha; tib. shine) og indsigts-meditation (skt. vipashyana; tib. lhaktong).
Til forskel fra andre religioner er begge former for meditation tilstede i enhver buddhistisk meditation, så her kan de også omtales som forskellige faser i meditationen.

Målet med den beroligende fase af meditationen er at gøre sindet mere fredeligt ved at øge koncentrationen og skabe større afstand til vores følelser. Når vi ikke længere er i vores følelsers vold, kan vi i højere grad selv bestemme, hvordan vi vil handle og dermed bevidst skabe gode betingelser for fremtiden.
Ved den beroligende del af meditationen bruger man en ydre genstand til at fastholde opmærksomheden. Det kan være flammen af et lys, et billede, eller man kan følge åndedrættet, der kommer og går ved spidsen af næsen. Tanker og følelser bliver naturligvis ved med at opstå, men i stedet for at følge dem, giver man slip og ser dem forsvinde igen.
De beroligende meditationer kan give en ro og klarhed, der er nødvendig for at arbejde videre med sindet, men de kan ikke ændre ved de faste forestillinger om os selv og verden omkring os, som hindrer os i at nå den fulde erkendelse.

Den anden del – indsigtsmeditationen - er de meditationer, der fører til oplevelsen af tomhed. Indsigt skal således ikke forstås som en intellektuel forståelse, men som en umiddelbar og intuitiv ”aha” oplevelse. Det vil sige, at man i meditationerne søger at bryde sine vante forestillinger om verden og sig selv, idet man ikke kun søger de enkelte ”aha” – oplevelser, men en direkte og varig indsigt, der går ud over begreber, navne eller ideer.
Indsigtsmeditation kan gøre os i stand til at forstå sindets natur enten gennem en analyseproces, hvor man eksempelvis bruger logiske sætninger til at gennemtrænge sine vanemæssige forestillinger. Man kan også anvende gåder, som ikke umiddelbart giver nogen mening, idet det vigtigste ikke er svaret, men den indsigt, man får undervejs. En forståelse af sindet kan også opnås gennem en direkte, ikke begrebsmæssig tilgang i det, der kaldes formløs meditation, hvor man prøver at hvile i det, som er, uden at fastholde opmærksomheden på noget bestemt.

Beroligende meditationer og indsigtsmeditationer bruges på alle tre veje (den lille vej, den store vej og diamantvejen), og det er som sagt karakteristisk for buddhistiske meditationer, at begge former er tilstede i hver eneste meditation.

Meditation på diamantvejen

På diamantvejen arbejder man med meditationer, hvor man identificerer sig med buddhatilstanden, herunder meditation på lamaen, som repræsenterer den fulde erkendelse. Disse meditationer hedder på sanskrit guru yoga, hvilket betyder meditation på læreren. Ved igen og igen at få øje på de erkendte kvaliteter hos en lærer og derefter identificere sig med dem, afdækker man efterhånden de samme kvaliteter hos sig selv. Guru yoga meditationerne er derfor hurtige og virksomme midler til at nå den fulde erkendelse.

Enhver meditation begynder altid med, at man beroliger sindet ved at følge sit åndedræt et kort øjeblik. Herefter motiverer man sig selv ved at tænke over forskellige grunde til at beskæftige sig med sindet. Disse overvejelser kaldes de fire grundlæggende tanker, og de er :
1. Vi har en kostbar mulighed i dette liv.
2. Muligheden er som alt andet forgængelig.
3. Alt, hvad der sker, har en årsag. Vi skaber med andre ord selv vort liv.
4. Erkendelsen er bedre end alt andet, vi kender, og vi kan kun gøre lidt for andre, så længe vi selv er forvirrede og lider.

Bagefter tager man tilflugt i Buddha, det vil sige, at man åbner sig for målet, som er den fulde erkendelse; i dharmaen, som er de buddhistiske belæringerne og metoder, der kan føre én til målet; og i sanghaen, det vil sige de mennesker i det buddhistiske fællesskab, som har nået befrielsen, således at de ikke længere handler ud fra tilknytningen til egne behov og forestillingen om et jeg og derfor er i stand til at hjælpe andre. Endeligt tager man som noget særligt for diamantvejen også tilflugt i lamaen, som er foreningen af al velsignelse, udvikling og beskyttelse.

Meditationerne inden for diamantvejen og Karma Kadjy Skolen involverer krop, tale og sind, og de har et forløb, der kan inddeles i tre faser: den opbyggende fase, mantrafasen og den fuldendende fase.
I den opbyggende fase forestiller man sig forskellige former, der har en symbolsk betydning, og som virker på et dybt psykologisk plan, idet de har en rensende eller på anden måde gavnlig virkning. Centralt er forestillingen om, at vi lader en buddha eller Karmapa opstå foran eller over vores hoved. Ikke som et fast billede, men som en form af lys og energi - lidt som et hologram, der viser os buddhatilstanden eller en bestemt side af erkendelsen.
I næste fase, mantrafasen, gentages et mantra, som er ” erkendelsens svingning”. Det virker på et dybt psykologisk plan, og som en sidegevinst gør mantraet det lettere at fokusere på buddhaformen. Mantraet kan for eksempel være ”Karmapa Tjenno” eller ” Om Mani Peme Hung”.
Til sidst i fuldendelsesfasen forestiller man sig, at buddhaen eller Karmapa opløses i lys, at dette lys stråler ind i én, og at enhver form forsvinder. Man hviler et kort øjeblik i denne erfaring, hvor man oplever sindets natur. I begyndelsen varer det kun et meget kort øjeblik, inden man igen begynder at følge de tanker og følelser, der kommer og går, men efterhånden som man får størrere erfaring, kan man hvile længere tid i oplevelsen.
Afslutningsvis ønsker man, at alt det gode, som man lige har oplevet, og den positive virkning må være til gavn for alle levende væsener.

Hvis man gerne vil lære at meditere, kan man altid henvende sig til nærmeste Karma Kadjy center eller -gruppe. I Holbæk-gruppen mødes vi hver onsdag (se program), hvor vi mediterer sammen, og det er muligt at få en nærmere introduktion og svar på spørgsmål.