Ofte stillede spørgsmål

Her er enkelte spørgsmål, som vi ofte hører.
Hvis du har andre spørgsmål om buddhismen og ikke har mulighed for at komme ud i centret til et af vores arrangementer, er du velkommen til at spørge ved at ringe, skrive eller sende en email (se under 'kontakt').

Spørgsmål: Hvordan kommer man i gang med at meditere?
Svar: Man kan komme til alle vores arrangementer, hvor der altid er en guidet meditation og mulighed for at stille spørgsmål.

Spørgsmål: Hvad sker der, når vi dør, og hvad betyder genfødsel?
Svar: Når vi dør, forlader bevidstheden vores krop og forsætter i en tilstand uden fysisk form. Det vil sige, at genfødsel set ud fra en buddhistisk synsvinkel ikke kan sammenlignes med det, som nogle kalder sjælevandring. Sjælevandring indebærer, at der er en form for essens eller sjæl, der er lig med personen eller er personens ”sande jeg”, og at den samme sjæl forsætter liv efter liv, og den forklaring godtager vi ikke i buddhismen. Vi ser bevidstheden som en konstant strøm, der forsætter, idet det ene øjeblik betinger det næste øjeblik af bevidsthed.
Efter cirka 49 dage i den såkalte bardotilstand, som er tilstanden mellem død og genfødsel, vil vi på baggrund af de stærkeste tilbøjeligheder i sindet (vrede, begær, stolthed, og så videre) genfødes i en af de såkaldte ”verdener” eller tilstande. De adskiller sig, kort fortalt, fra hinanden i forhold til, hvor behagelige de er, og om de er forbundet med en fysisk form.
Man anser en genfødsel som menneske / i menneskeverdenen for at være den vigtigste, idet det er her, man kan gøre mest i forhold til at nå erkendelsen. Vi har blandt andet en krop og kan forstå, om noget er positivt eller negativt, og da vi både oplever godt og dårligt, kan det motivere os til at arbejde med sindet.

Spørgsmål: Hvis der ikke er et jeg eller en sjæl, hvad er det så, der forsætter?
Svar: Det er en strøm af bevidsthed. Bevidsthed er det, der oplever, det, som opfatter og forstår, det, der ser ud gennem vores øjne og hører gennem vores ører så det, der forsætter, er en strøm af opmærksomhed – en strøm af oplevelse. I buddhistisk filosofi findes begrebet om en ”evig sjæl” ikke. Der er intet, der forsætter eller varer evigt, heller ikke bevidsthed, så bevidsthed er ikke en konstant størrelse, noget der ikke forandrer sig, men en bevidsthedsstrøm, hvor ét øjeblik af bevidsthed skaber det næste, som skaber det næste, som …. Vi har øjeblik efter øjeblik, men vi kan opleve noget forskelligt i hvert øjeblik. Der er altså en forskellig bevidsthed i hvert øjeblik, men der er også en forbindelse mellem disse to øjeblikke, fordi det, der er tilstede af personlighedstræk eller karma i et øjeblik, fører videre til det næste øjeblik. Det vil sige, at bevidstheden heller ikke lige pludselig kan stoppe eller forsvinde. Der er altid alle betingelser for bevidsthed til stede, fordi den selv automatisk skaber næste øjeblik af bevidsthed. Derfor siger man inden for buddhismen, at der ikke er nogen begyndelse eller ende på bevidsthed, og at den ikke er noget evigt eller virkeligt, men derimod en strøm af opmærksomhed – en strøm af oplevelse – og det er den, der forsætter.

Spørgsmål: Kan man have et aktivt kærlighedsliv som buddhist?
Svar: Ja, buddhister har partnere ligesom alle andre. Det er kun, hvis man vil være munk eller nonne, at man er seksuelt afholdende. I Vesten vælger meget få at blive munk eller nonne.

Spørgsmål. Skal man have bestemt tøj på for at være buddhist?
Svar: Nej, vi går klædt på lige så mange måder som alle andre. Det kan dog være en god ide ikke at have for stramt tøj på, når man mediterer, da vi sidder på en pude på gulvet med benene over kors.

Spørgsmål: Hvordan får man tid til at meditere i en travl hverdag?
Svar: En travl hverdag kan være alle tiders udviklingsmulighed, idet den giver gode betingelser for at afprøve erfaringerne fra meditationen og det, man har læst eller hørt om buddhisme. De fleste kan med god vilje og planlægning afsætte en halv til en hel time dagligt, hvor de kan meditere, især hvis man lader vanens magt arbejde for sig, det vil sige, at man finder et fast tidspunkt hver dag, for eksempel før eller efter et måltid, når man kommer hjem fra sit arbejde/studie, inden man går tur med hunden og så videre. Hvis det lykkes for en at finde tiden, vil man opdage, at det i det lange løb giver mere overskud at meditere, idet man generelt bliver gladere og bedre til at koncentrere sig. Så ”investeringen” hentes hurtigt hjem igen.

Spørgsmål: Er det ok at spise kød som buddhist?
Svar: Ja, det er i orden at spise kød. Men det tilrådes ikke at være den direkte årsag til, at et levende væsen bliver slået ihjel, så det undgår vi.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på ”sind” og ”jeg”?
Svar: Sindet er det, der er bevidst, det, der hører gennem vores ører, ser gennem øjnene og så videre, kort sagt, den tilstand eller erfaring, der ligger bag enhver af vores følelser, tanker og oplevelser. Jeg´et er de tanker, følelser og erindringer, som vi på grund af uvidenhed knytter os til og identificer os med, og som vi fejlagtigt oplever som noget konkret og uforanderligt og ikke som det, de er – oplevelser, der kommer og går i sindet.

Spørgsmål: Kan man gå til fester og er det i orden at drikke alkohol som buddhist?
Svar: Ja det er ok at feste og drikke alkohol. Her i centret holder vi for eksempel både julefrokost og sommerfest.

Spørgsmål: Er stoffer en genvej til sindet?
Svar: Nej. Det er på ingen måde foreneligt med buddhismen at tage nogen former for euforiserende stoffer. Heller ikke bare en gang imellem. Det, man oplever i stof-påvirket tilstand, er oplevelser i sindet ligesom alt andet. Det er ikke oplevelser af sindet selv. At tage stoffer kan sammenlignes med at brænde penge af for at få varmen. På kort tid forbruger man de gode indtryk i sindet, så der på et tidspunkt kun er indtryk tilbage, der modnes som ubehageligheder og besvær.

Spørgsmål: Hvordan bliver man buddhist, og hvad er buddhistisk tilflugt?
Svar: Kort fortalt ved at praktisere buddhisme. Det vil sige, at man sætter sig ind i, hvad buddhismen handler om, lærer at meditere og øver sig på at bruge det, man har lært i sin hverdag.
Man tager også det, der hedder buddhistisk tilflugt hos en lama Det er et lille ritual for eksempel i forlængelse af et foredrag, hvor man efter lamaen gentager, at man tager tilflugt i Buddha (målet), i dharmaen (belæringerne, vejen) i den befriede sangha (hjælpere på vejen) og i lamaen (velsignelse, inspiration og beskyttelse), hvorefter lamaen giver tilflugt.